Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Velkomstfolder

Velkommen til Troldebo


Vi glæder os til at tage imod jer og lære jer at kende.


I Troldebo vægter vi et tæt og gensidigt respektfuldt forældresamarbejde højt. 
Inden dit barn starter i Troldebo vil I blive kontaktet på e-boks. Her vil I blive bedt om at ringe til os for at aftale nærmere omkring et besøg. Vi håber, at I har besøgt vores hjemmeside og herigennem fået et indblik i vores hverdag.


Når barnet starter skal I oprette jer på Aula, som er vores fælles platform, hvor vi deler billeder, hverdagsbeskrivelser, ugeplaner osv. med jer. På Aula udfylder I barnets oplysninger, som er informationer omkring jeres telefonnr., hvem vi skal ringe til i tilfælde af sygdom, hvem der må hente og bringe, særlige hensyn vedr. kost, vaccinationer, fuldmagter osv. Vi hjælper gerne med oprettelsen.


Inden dit barn starter i Troldebo.

At starte i vuggestue/børnehave med 11 andre vuggestuebørn eller 20 børnehavebørn er overvældende for både barnet og jer som forældre. Barnet skal slippe mor og far og skal knytte sig til det pædagogiske personale på stuen. Dette kræver ro og tid.
Derfor skal opstarten forberedes dels af forældre og dels af vuggestue/børnehave. Vi holder et opstartsmødet sammen, hvor vi gerne vil høre om jeres barn, hvordan I oplever jeres barn (temperament, vaner, udvikling, værdier). Derudover anbefaler vi, at I så vidt som muligt tager den tid, som barnet har brug for i forbindelse med tilknytningsperioden. 
I vil få tilknyttet en primærpædagog, som er den pædagog, der har overblikket over jeres barns trivsel, udvikling og læring. Det er ligeledes den pædagog, som indkalder til samtaler omkring jeres barn - opstartssamtalen, 3 mdr. samtale, overleveringssamtaler og den årlige samtale. Der vil altid være mulighed for forældre at bede om en samtale med primærpædagogen udover de planlagte samtaler.
 

Den første tid for både vuggestue og børnehave

Det er vores erfaring, at det er individuelt, hvordan og hvornår det enkelte barn falder til.
Vi har dog prøvet at nedskrive 7 punkter, som vi oplever ofte giver god mening:

  • Aftal med jeres barns primærpædagog, hvordan tilknytningsperioden skal forløbe. Hvis det er muligt så afsæt gerne et par dage til indkøringen.
  • Aftal hvornår I kommer den første dag, så vi er klar.
  • Aftal hvornår og hvor længe jeres barn skal være her selv. De første dage bør være korte.
  • Send dit barn det signal, at her er det rart, at være. Det modsatte gør barnet utryg.
  • Sig altid farvel når du går. Personalet hjælper gerne med at gøre afskeden så naturlig som muligt.
  • Hvis dit barn er ked af det. Ring eller sms i til os og hør hvordan det går eller hvis du har spørgsmål.
  • Stol på, at personalet har erfaring og uddannelse til at tage sig af dit barn.


Vi glæder også til at modtage jeres barn og håber, at I bliver glade for at komme i Troldebo